Anbringelse af højttalere og akustik i rummet, Højttalerledning, Tilslutning af højttaleren til en forstærker – Mirage Loudspeakers FRx-One Manuel d'utilisation

Page 15: Vejledning, Forstærkede højttalere, Vedligeholdelse, Garanti uden for united states og canada

Advertising
background image

ANBRINGELSE AF HØJTTALERE OG
AKUSTIK I RUMMET.

Mirage

®

"FRx-Serien" er designet til at give en høj ydelse i forskellige miljøer, men der er nogle

få hjælpsomme råd, der både kan forbedre gengivelsen og Deres glæde ved at lytte.

En god tommelfingerregel er at anbringe højttalere, så afstanden mellem højttalererne og
lytteren er ca. 1-2 gange afstanden mellem de enkelte højttalerne. Eksempel: Hvis højttalerne
er ideelt anbragt med 1,8 m afstand, vil det være bedst at sidde i en afstand af 2,4 m
(se tegning 6)

Højttaleren bør anbringes ca. 60 cm fra bagvæggen for at få den bedste gengivelse. Kontroller, at
sidevæggen ikke er i samme afstand, det vil forstyrre reflektionerne fra væggen. Følg
ovenstående tommelfingerregel for anbringelse og afstande for højttaleren. Eksempel: Hvis
højttaleren står 60 cm fra bagvæggen, skal der være 90 cm til sidevæggen (se tegning 6).

Rum, der har forskellig højde, bredde og længde, er bedst for lavfrekvens gengivelse, men De
må naturligvis arbejde med det rum, De har. Hvis det er muligt, anbringes højttalerne, så de
spiller langs den længste væg, for at rummet kan blive fyldt med musik på den mest effektive
måde. Med andre ord, hvis rummet er 3 m bredt og 6 m dybt, anbringes højttalerne langs
væggen på 3 m. Det vil give mindre reflektion fra væggen og derfor en mere naturlig lyd.

Reflekterende overflader har forskellig evne til at absorbere lyd, så det er vigtigt, at højre og
venstre væg har samme eller næsten samme reflektion. Eksempel: Et tæppe eller gardin på en
væg vil absorbere flere frekvenser end en glat malet overflade. Gør forsøg med at vende og
dreje Deres højttalere, indtil De har opnået den ønskede stereogengivelse. En god begyndelse
er at dreje højttalerne, så De kan se ca. 2,5 cm af kabinettets sidevæg, når De sidder, hvor De
ønsker.

FRx-One og FRx-Three kaldes reolhøjttalere, fordi de er så små, at de let kan anbringes f. eks. i
en reol. Hvis De vælger en sådan placering, sættes de vedlagte isoleringsdupper på undersiden
af højttaleren for at isolere den fra reolen og udelukke overførsel af vibrationer.

Hvis højttalerne anbringes på standere, bør de være ca. 60 cm høje, eller så høje at
diskanthøjttaleren vil være omtrent i øre-niveau, når De sidder. Bagsiden af højttaleren har en
9 mm, 16 gevind messingindsats, der gør det muligt at anvende forskellige monteringsbeslag til
loft eller væg.

FRx-Five og FRx-Seven er gulvmodeller, der kommer med fire stabiliseringsfødder, der let kan
skrues ind i de gevind, der sidder i bunden af højttaleren. Der medfølger pigge, som anbefales
for øget stabitilet på tæppebelagte gulve. Et stabilt gulv vil forhindre overdrevne lave frekvenser.

En midterkanal forventes at gengive ca. 60% af en films lydspor, hvoraf det meste er dialog. For
at bibeholde illusionen af, at stemmen kommer fra skuespillerens mund, bør "FRx-Center"
anbringes centralt mellem højre og venstre hovedkanal og placeres over eller under fjernsynet.
For at få størst mulig spredning bør man kontrollere, at den forreste resonansskærm på
FRx-Rear har nøglehuls monteringsbeslag. Anbring skruer i væggen, så ca 7 mm af
skruen er synlig, og hæng højttaleren op ligesom et billede. Der medfølger fire
gummi-afstandsstykker, de kan sættes på kabinettet rundt om tilslutningsterminalerne for at
forhindre resonans mellem højttaler og væg. (Se tegning 8)

HØJTTALERLEDNING

Uanset, hvad der siges, er alle højttalerledninger ikke ens. Højttalerledningen er det
"sugerør", højttaleren bruger til at "suge" fra forstærkeren. Jo dårligere kvalitet, jo dårligere er det
signal, der når højttaleren. Almindelig "lampeledning" gør signalet dårligere, særlig hvis det er
over 3 m.. Derfor anbefaler vi på det stærkeste, at De anvender en højttalerledning af god
kvalitet, så De kan få det bedste ud af Deres Mirage

®

højttalere.

Husk at slukke for Deres forstærker, når De forbinder højttalerne til den. Hvis ikke, kan en
kortslutning i højttalerledningerne beskadige forstærkeren.

TILSLUTNING AF HØJTTALEREN TIL
EN FORSTÆRKER

Traditionel tilslutning:
Forbind højttalerledningen fra den positive (RØD +) terminal på forstærkeren til den positive
(RØD +) terminal på højttaleren. Forbind den negative (SORT -) terminal på forstærkeren til
den negative (SORT -) terminal på højttaleren. Denne metode kan anvendes til dobbelt-tilslut-
nings højttalere, hvis der sidder kortslutningsledninger på terminalerne. (Se tegning 1,2)

Dobbelt tilslutning:
Den musikforbedring, der opnåes ved at dobbeltforbinde højttalerne, kan næsten sammenlignes
med at have dobbelte forstærkere - til en væsentlig lavere pris. En traditionel tilslutning har
fælles ledning for lav-mellem- og højfrekvens filteret, hvad der ikke er ideelt. Dobbelt tilslutning
forhindrer fællesimpedans, og renser derfor dramatisk op i overgangen mellem de lave og høje
frekvenser. Denne tilslutningsmetode kan anvendes på Mirage Frx-Five, FRx-Seven og FRx-Nine.
Nogle firmaer sælger dobbeltlednings-kabler, men De kan til dette formål også bruge ét kabel
til de lave frekvenser og ét til de høje frekvenser. Fjern kortslutningsledningerne. Diskant
terminalerne sidder øverst, bassens sidder nederst. Sno de positive ledninger i de to kabler
sammen, så begge kan sættes ind i forstærkerens positive terminal. Det samme gælder for de
negative ledninger. Forbind så de to positive ledninger til de positive terminaler bag på
højttaleren og de negative ledninger til de negative terminaler. (Se tegning 3)

Dobbelt forstærker/dobbelt ledning kombinations tilslutning:

Denne metode kræver separate forstærkere til højre og venstre højttaler. Kontroller, at
kortslutningsledningerne er fjernet.Tag de negative ledninger fra både højre og venstre kanal
på den venstre forstærker og forbind én til den øverste negative tilslutning, diskanten, og én
til den nederste negative tilslutning, bassen. Gentag dette med de positive ledninger. Følg
samme metode for at forbinde højre forstærker til højre højttaler. (Se tegning 4)

VEJLEDNING:

For at stabilisere enheden er højttaleren udstyret med elegante fødder, der skal fastgøres til
undersiden af højttaleren ved hjælp af de vedlagte maskinskruer. Fødderne skal sættes på for at
forhindre, at udstyret beskadiges, eller at der sker alvorlige personlige kvæstelser.

A. Vedlagte dele :
a. 4 Phillips maskinskruer b. 4 elegante fødder

B. Monteringsanvisninger (Se tegning 2):
a. Anbring FRx NINE, så de gevindskårne indsatser på undersiden kan ses.
b. Skru fødderne på med de vedlagte skruer og kontroller, at de er forsvarligt fastspændt.

FORSTÆRKEDE HØJTTALERE

FRx NINE har en indbygget 100 watt forstærket bashøjttaler, der gør det nødvendigt at
forbinde højttaleren til en stikkontakt med det vedlagte kabel. Derefter kan FRx NINE
forbindes på samme måde som en ikke-forstærket enhed enten ved hjælp af almindelig
højttalerledning, dobbelt kabel eller dobbel forstærker/dobbelt kabel metoden.

Enheden har ligeledes en niveaukontrol og lavfrekvens udligningskontrol. Den drejelige
niveaukontrol justerer basniveauet. Gå ud fra kl. 12 stillingen, der giver et afbalanceret

lydbillede mellem lave-, mellem - og høje frekvenser, og indstil derefter til De synes,

lydgengivelsen er bedst.

Lavfrekvensudligningen gør det muligt at justere de ekstremt lave frekvenser, så de tilpasses
rummets specielle akustik. Gå ud fra kl. 12 stillingen og drej mod uret, hvis bassen er for
buldrende eller udefineret, og drej med uret, hvis De ønsker mere bas.

Den LED, der sidder på forsiden, kan godt slukke i løbet af lange perioder uden lave
frekvenser, men den tænder øjeblikkeligt, når lavfrekvenssignalet kommer igen.

Se tegning 1 for den ideelle anbringelse, der vil give det bedste lydbillede, basgengivelse og
magnetisk beskyttelse.

VEDLIGEHOLDELSE

For at bibeholde de smukke overflader på Deres nye "FRx-Serie" højttalere bør De nu og da
forsigtigt tørre dem af med en blød, fugtig klud for at fjerne støv og pletter.

GARANTI UDEN FOR UNITED STATES
OG CANADA:

Lovgivning vedrørende produktgaranti kan variere fra land til land. Spørg Deres lokale
forhandler om enkelthederne i den begrænsede garanti, der er gældende i Deres land.

VIGTIGT: Gem venligst kassen og pakkematerialet til Mirage

®

højttaleren for at beskytte den,

hvis den på et tidspunkt skal sendes til reparation på et servicecenter. Enheder, der modtages
i beskadiget stand på servicecenteret, og som ikke er sendt i den originale emballage, vil på
kundens regning blive repareret, renoveret og rigtigt emballeret for returnering.

"MIRAGE", "MIRAGE" logo, "The Original Bipolar Loudspeaker", "Omnipolar" og "API Accessories" er varemærker tilhørende Audio
Products International Corp. "Dolby", "Dolby Pro-Logic" og "Dolby Digital Surround" er varemærker tilhørende Dolby Laboratories
Licensing. DTS er et varemærke tilhørende Digital Theater Systems Inc.

b r u g s a n v i s n i n g

h ø j t t a l e r e

15

Advertising
Ce manuel est liée aux produits suivants: